Er du ved at afslutte din uddannelse og har lyst til at lære, hvad IT-revision og IT-erklæringer er? Så har du muligheden nu. Har du lyst til at være en del af en virksomhed, der hjælper mennesker med at realisere deres drømme? Så synes vi, at du skal læse videre.
Hos BDO Risk Assurance er der mange spændende opgaver, og derfor søger vi to nye IT-revisorer til vores fantastiske team af IT-specialister i Aarhus. Vi hjælper hinanden med at levere den bedste løsning og rådgivning til vores kunder – en rådgivning der gør en forskel.
I Risk Assurance beskæftiger os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer, IT-baserede revisionsteknikker, Cybersikkerhed, Forensic, intern revision og EU-persondatalovgivningen (GDPR). Til denne stilling som IT-revisor vil du primært arbejde med de tre førstnævnte områder.
Jobbet
Din hverdag bliver på vores moderne kontor i Aarhus på Vestre Ringgade 28. Her bydes der på en lækker kantine, og på 6. sal er der udsigt over store dele af Aarhus, mens du spiller bordtennis, slapper af i loungeområderne eller vinder i bordfodbold.
Du bliver en del af et team, som har det godt med hinanden, og hvor det sociale har stor betydning. Det er ikke ualmindeligt, at man tager en sodavand eller lignende sammen efter arbejde. Derudover afholder BDO løbende arrangementer som eksempelvis DHL-løb, fredagsbarer, afdelingsarrangementer og ikke mindst de årlige fester (sommerfest og julefrokost).
Du får en grundig oplæring med stor støtte fra dine erfarne kolleger. Vi klæder dig på til at kunne planlægge og udføre revision af IT-kontroller, dokumentere dit arbejde og på sigt stå for hele processen – fra forberedelse til afrapportering. Du vil både arbejde med revision som en del af kundernes regnskab samt udarbejde erklæringer for virksomheder, hvor IT har en stor samfundsmæssig betydning.
Om dig
Vi leder efter dig, som har en interesse for IT-sikkerhed, compliance og interne processer. Du behøver ikke have erfaring – vi sørger for at lære dig det, du har brug for. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har lyst til at lære, og at du trives med ansvar og faglige udfordringer. Har du allerede kendskab til områder som GDPR, ISO27001, ISAE3000/3402 eller sikkerhedspolitikker, er det selvfølgelig et plus, men ikke et krav.
Vi kan og vil være de bedste til det, vi laver, og derfor har vi høje forventninger til dig. Forventningerne er bl.a., at du kender værdien af at være en god kollega, og at du har en lyst til at udvikle dig sammen med os.
Vi tilbyder
Hos BDO tror vi nemlig på udvikling. Derfor har vi etableret BDO Academy – vores eget interne uddannelsescenter, hvor du kan videreudvikle dine kompetencer og forme din karrierevej. Vi har høje ambitioner på dine vegne, og giver dig mulighed for at tage ansvar og gøre en forskel fra første dag. Vi værdsætter medarbejderengagement højt og arbejder hver dag på at skabe et miljø, hvor du trives og kan vokse.
Risk Assurance er en del af BDO Danmark med over 1.800 kolleger fordelt på 35 kontorer i Danmark og Grønland. Internationalt er vi en del af BDO’s globale netværk med mere end 120.000 medarbejdere i over 160 lande. Det betyder, at du får adgang til et stærkt fagligt netværk og masser af udviklingsmuligheder.
Send os din ansøgning allerede i dag
Nu har vi fortalt dig lidt om, hvorfor du skal vælge os, og nu vil vi meget gerne høre mere om dig. Fortæl os, hvem du er, hvad du står for og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores afdeling.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sune Momme Jeppesen på tlf. +45 51 58 60 05.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvorfor du har lyst til at blive en del af BDO.