Revisor med interesse for IT og digitalt bogholderi søges til BDO i Sæby

Er du en erfaren revisor, og er du kendt for din kvalitetsbevidsthed? Brænder du samtidig for at arbejde med udviklingen og optimeringen af processer? Så er du måske den, vi søger i Business & Outsourcing!

Vi tilbyder rådgivning og skræddersyede løsninger inden for bogføring, controlling, rapportering og mere. Vi fokuserer på at anvende de nyeste digitale værktøjer og metoder for at skabe værdi og effektivisere vores kunders arbejdsgange. Vi søger en ny kollega, der kan styrke vores team og levere høj kvalitet og service til vores kunder.

 

Vi tilbyder
Som controller i BSO vil du have en central rolle med ansvar for at sikre kvaliteten af vores materiale, før det sendes ud af huset. Vi lægger stor vægt på kvalitetssikring, herunder at optimere vores arbejdsgange.

Med stillingen følger muligheden for tæt sparring med dine kolleger og samtidig din egen kundeportefølje, hvor du bl.a. vil stå for controlling, rapportering og afstemninger.

Vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø med fokus på medarbejdernes trivsel og deres karriereudvikling. Vores eget uddannelsescenter, "BDO Academy", giver dig mulighed for løbende udvikling. Derudover vil du blive en del af et fantastisk team med en uformel omgangstone, hvor vi prioriterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv højt.

 

Den traditionelle ønskeliste

  • En relevant uddannelse inden for økonomi, regnskab eller lignende
  • Mindst 3 års erfaring som enten revisor eller controller
  • Erfaring med forskellige digitale værktøjer 
  • Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde selvstændigt
  • En positiv indstilling og evnen til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt

Vi opfordrer dig til at ansøge, selv hvis du ikke genkender dig selv i alle de beskrevne kvalifikationer. Vi sætter pris på forskellige perspektiver og erfaringer, og ser frem til at høre fra dig, hvis du mener, at du alligevel kan bidrage positivt til vores team.

 

Kort om BDO – resten skal opleves

BDO har 34 kontorsteder fordelt over hele Danmark, og ét i Grønland, samt mere end 1.700 medarbejdere, der til sammen udgør et stort fagligt netværk af specialkompetencer. BDO’s internationale netværk tæller mere end 166 lande og mere end 115.000 ansatte på verdensplan.

Ønsker du at lære mere om BDO? Læs mere her.

 

Lad os høre fra dig

Drop den formelle ansøgning og send os i stedet dit CV. Vi behandler CV'erne løbende.

I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner, statsautoriseret revisor, Michael Bæk Pedersen på 40724901.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. 
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Snarest muligt
Kontaktperson:
Michael Bæk Pedersen Partner, statsautoriseret revisor
Jobområde: Business Services & Outsourcing (Erhvervsservice)
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: Snarest muligt
Kontor: Sæby
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Vestre Ringgade 28
8000 Aarhus C
CVR: 20222670