Bliv revisor hos BDO i Hobro

Har du lyst til nye spændende faglige muligheder i et dynamisk team, har du har minimum tre års erfaring, og brænder du for at sætte kunden i centrum?

Hos BDO løser vi opgaver for en bred kundekreds af små og mellemstore virksomheder. Vi er 22 medarbejdere på Hobrokontoret, der alle stræber efter at gøre en forskel for vores kunder; for vi ved, at gennem indlevelse skaber vi udvikling. Vores team er dynamisk, kvalitetsbevidst, og vi har høj arbejdsglæde med en uformel omgangstone.
 
Jobbet
Som revisorassistent bliver du en del af vores revisorteam, som udfører rådgivnings- og revisionsopgaver samt regnskabsudarbejdelse inden for vidt forskellige brancher.

I tæt samarbejde med kolleger og en statsautoriseret revisor skal du servicere kunderne i forhold til viden om skat, revision og regnskab. Herudover skal du arbejde målrettet med fremadrettet rådgivning, der er med til at give kunderne grundlag for sund virksomhedsdrift.

Vi møder kunderne i øjenhøjde – derfor er det vigtigt, at du trives med de faglige udfordringer, der går hånd i hånd med en tæt kundekontakt. Vi hjælper kunderne med at navigere mod det, der skaber størst værdi for dem og deres virksomhed, og det stiller krav om engagement og stor ansvarlighed i jobbet.

Primære opgaver
  • Revisionsopgaver og -erklæringer
  • Udarbejdelse af årsrapporter og skattebilag
  • Revision og assistance hovedsageligt inden for skat, moms og regnskab.
Faglige kompetencer
  • Vi forestiller os, du har minimum tre års erfaring med revision/regnskab/skat.
Personlige kompetencer
  • God til at kommunikere og skabe relationer i samarbejdet med forskellige mennesker
  • Kender værdien af at være en god kollega og indgå i et team
  • Bevarer overblikket, selv i pressede situationer
  • Fagligt nysgerrig og opsøgende i forhold til at erhverve ny viden og kompetencer
  • Tænker i udvikling for både kunden og BDO
  • Arbejder struktureret og analytisk og overholder deadlines.
VI TILBYDER
Du bliver en del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel og karriereudvikling har høj prioritet. Du vil derfor blandt andet få mulighed for at udvikle eksisterende og nye kompetencer via vores eget uddannelsescenter ”BDO Academy”. Derfor har du mange muligheder i BDO, hvad enten du ønsker at videreuddanne dig eller blive dygtigere på samme niveau.

Samarbejdsformen er uformel, og du får stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver både i det daglige og på længere sigt. BDO tilbyder desuden pensionsordning samt en lang række attraktive medarbejdergoder og rabatordninger.

ANSØGNING
Fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores kontor. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Partner, Thomas Nielsen, på tlf. 9657 4814 eller Senior Partner, Michael Graversen, på tlf. 9657 4827.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale – ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 
Ansøg
Del i dit netværk
Frist: Snarest muligt
Kontaktperson:
Michael Graversen Senior Partner, statsautoriseret revisor
Jobområde: Privat Revision
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: Snarest muligt
Kontor: Hobro
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Kystvejen 29
8000 Aarhus C
CVR: 20222670
Powered by Emply