Bliv revisor i vores team i Aalborg

Vil du arbejde med revision i en af landets største rådgivnings- og revisionsvirksomheder i hjertet af Aalborg? Søger du et job med høj faglighed, stor arbejdsglæde og gode karrieremuligheder? Så har vi det helt rette job til dig.

Hos BDO rådgiver vi rygraden af dansk erhvervsliv. Derfor får du hos os nye muligheder for at udvikle dine kompetencer inden for rådgivning, revision og regnskab. Du bliver en del af en spændende vidensorganisation med mere end 1.300 engagerede medarbejdere her i landet og mere end 90.000 kolleger på verdensplan.

Hos BDO i Aalborg løser vi opgaver for en bred og spændende vifte af både mindre, mellemstore og store virksomheder. Vi er 90 medarbejdere på kontoret, der alle brænder for at gøre en forskel for vores kunder, og vi ved, at gennem indlevelse og værdiskabende revision og rådgivning skaber vi udvikling. Vores team er ungt, dynamisk og kvalitetsbevidst, og så har vi en uformel omgangstone og en høj arbejdsglæde.

Om jobbet
Du tilbydes en høj grad af selvstændighed, hvor du skal kunne skabe et godt overblik i forhold til egen kundeportefølje, og hvor du på sagsniveau kan styre en opgave fra start til mål. Derfor forventer vi, at du tager ejerskab og initiativ, når du servicerer kunderne.

Du skal bidrage til, at vores kunder bliver en succes, og succes skabes bedst ved indlevelse. Derfor skal du kunne sætte dig i dine kunders sted, og rådgive dem med udgangspunkt i deres specifikke forretning og behov. Det er således vigtigt, at du trives med de faglige udfordringer, der går hånd i hånd med en tæt kundekontakt, og at du er god til at kommunikere og skabe relationer. Du hjælper kunderne med at navigere mod det, der skaber størst værdi for dem og deres virksomhed. Det kræver naturligvis en generel erfaring med revision, regnskab og skat, men det stiller især krav til engagement, faglig nysgerrighed og stor ansvarlighed fra dig som revisor.

Faglige kompetencer
Vi forestiller os, at:
  • Du har erfaring fra branchen.
  • Du planlægger og løser alle opgaver i forhold til egen kundeportefølje og har føling med, hvornår partnere eller specialister skal inddrages.
  • Du har interesse for den digitale udvikling og nye løsninger, herunder it-anvendelse i det daglige arbejde med kunderne.
Personlige kompetencer
Vi forestiller os, at:
  • Du ønsker at tage del i vores unikke kollegiale og sociale sammenhold.
  • Du trives i en travl hverdag og bevarer overblikket, selv i pressede situationer.
  • Du er fagligt nysgerrig og opsøgende i forhold til at erhverve ny viden og kompetencer.
  • Du tænker i udvikling for både dig selv, BDO og kunden.
  • Du er god til at kommunikere og skabe relationer i samarbejdet med kunder og kolleger.
  • Du er en dygtig revisor, som har styr på sit håndværk.
Vi tilbyder dig
I BDO har vi højt til loftet med plads til personlig og faglig udvikling. Det er vores fornemste opgave at motivere og involvere dig som medarbejder og skabe et dagligt arbejdsmiljø, der er præget af åbenhed og respekt.

Vi ønsker at skabe et arbejdsliv med plads til såvel karriere som familie- og fritidsliv. Derfor har vi fokus på work-life-balance, og vi tilbyder vores medarbejdere det, der passer til den enkelte.

Du bliver altså del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel har høj prioritet. Samarbejdsformen er uformel, og du får stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver både i det daglige og på længere sigt.

Vi vil være de bedste til det, vi arbejder med. Derfor har vi også høje forventninger til hinanden. Vores mål er, at du oplever gode karrieremuligheder og en fleksibel karrierestruktur, der passer til dit temperament og dine ønsker.

For at sikre understøttelse af vores overordnede strategi såvel som udvikling af de lokale kontorer, har vi vores eget uddannelsescenter ”BDO Academy”. Derfor har du mange muligheder i BDO, hvad enten du ønsker at videreuddanne dig eller blive dygtigere på samme niveau.

BDO tilbyder desuden pensionsordning, en lang række medarbejdergoder og rabatordninger samt en attraktiv lønpakke, som forhandles individuelt.
 
Er du vores nye kollega?
Har du lyst til nye, faglige udfordringer i et af Danmarks førende rådgivnings- og revisionshuse?

Send os din ansøgning med dit CV via denne side og fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være vores nye kollega.

BDO betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer alle – uanset køn, alder, livsstil, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at søge stillingen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Director, Rekruttering Claus René Roserin på telefon 31 16 46 26.
 
Vi indkalder løbende til samtaler.

Læs mere om os på www.bdo.dk
 
Ansøg
Del i dit netværk
Frist: Snarest muligt
Kontaktperson:
Claus René Roserin Director, Rekruttering
Jobområde: Privat Revision
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: Snarest muligt
Kontor: Aalborg
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Kystvejen 29
8000 Aarhus C
CVR: 20222670
Powered by Emply