Du har styr på revision – og du kender håndværket, kunderne og rådgiverrollen. Derfor er du måske nået til et punkt i karrieren, hvor du leder efter næste skridt. Mere ansvar, nye udviklingsmuligheder og dygtige kolleger at sparre med. Du leder efter et kontor med ambitioner for både kunderne, medarbejderne og forretningen. Hos BDO i Esbjerg får du muligheden for at forme dit næste kapitel i din karriere, og vi står klar til at hjælpe.
Du bliver en del af et af vores største kontorer med knap 130 kolleger og et stærkt fagligt samlingspunkt i organisationen. Her sidder erfarne revisorer, specialister og rådgivere samlet under ét tag, hvilket giver dig kort vej til sparring og mulighed for at trække på stærke kompetencer på tværs af fagområder. Med et stærkt markedsgreb i lokalområdet og adgang til stærke faglige kompetencer på tværs af huset bliver du en del af et miljø, hvor der er plads til både ambitioner, ansvar og samarbejde.
Vi vokser fortsat, og derfor søger vi flere erfarne kolleger til teamet.
Om hverdagen i BDO Esbjerg
Dagen starter med at du fordybes i en revisionsopgave for en ejerledet eller mellemstor virksomhed. Senere sidder du over for en ejerleder, der har brug for sparring om en vigtig beslutning, hvor både tallene og forretningen bag dem spiller en rolle. Inden dagen er omme, har du også vendt en faglig problemstilling med kolleger på kontoret, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Som erfaren revisor hos BDO Esbjerg får du ansvar for dine egne kunder og opgaver fra planlægning til levering. Du bliver en tæt samarbejdspartner for virksomhederne, du arbejder med, og bruger din revisionsfaglige erfaring til at skabe værdi, der rækker udover selve revisionen.
Du er ikke alene om ansvaret. På kontoret er det helt naturligt at vende både faglige spørgsmål, kundecases og nye idéer med hinanden. Det giver dig adgang til kompetent sparring og mulighed for at trække på kompetencer på tværs af fagområder, når kundernes behov kalder på det.
Revision er fortsat kernen i rollen, men du får også mulighed for at arbejde med øvrige erklæringsopgaver. Det giver variation i hverdagen, en bred kontaktflade og mulighed for løbende at udvikle din faglighed og rådgiverprofil.
Plads til at udvikle dig
Hos os behøver dit næste skridt ikke være givet på forhånd. Måske vil du tage større ansvar for egne kunder og mere komplekse opgaver. Måske har du lyst til at specialisere dig, udvikle dig som leder eller på sigt gå efter en anden rolle i organisationen. Uanset retningen tager vi udgangspunkt i dine ambitioner og hjælper dig med at skabe den karriere, der passer til dig.
Hvem er du?
Med dine flere års erfaring fra revisionsbranchen har du opbygget en faglighed, som både kunder og kolleger har tillid til. Du har allerede godt styr på revisionshåndværket og kan selv drive dine opgaver fra planlægning til levering. Du er vant til at have dialogen med kunden, tage ansvar, når der opstår komplekse problemstillinger, og bruge din faglighed til mere end blot at konstatere, om tallene stemmer.
Vi forestiller os desuden, at du:
Kort om BDO – resten skal opleves
BDO er dedikeret til at støtte og realisere dine drømme. Vi er nysgerrige på dine mål og fokuserede på at skabe et arbejdsmiljø, der fremmer åbenhed og respekt. Hos os er medarbejderengagement og -udvikling en prioritet, og du vil opleve en række karrieremuligheder samt personlige og faglige vækstmuligheder gennem vores ”BDO Academy”.
Med 35 kontorer landet over, og ét i Grønland, samt over 1.800 medarbejdere tilbyder vi et omfattende netværk af faglig ekspertise. BDO's globale netværk spænder over 169 lande og inkluderer 95,000 medarbejdere, hvilket sikrer en international tilstedeværelse og muligheder.
Bliv en del af BDO allerede i dag
Hvis dette lyder som det rigtige for dig, vil vi meget gerne lære dig bedre at kende. Send din ansøgning allerede i dag, og lad os finde ud af, hvorfor netop du skal være vores nye kollega.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sune Momme Jeppesen på sujep@bdo.dk eller +45 51 58 60 05. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende, og vi anbefaler derfor at du ansøger hurtigst muligt.
I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede i din ansøgning. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.