HAR DU LYST TIL AT VÆRE MARKEDSLEDER?

BDO Offentlig Revision er markedsleder med revision af kommuner og regioner i Danmark. Vi er i en rivende udvikling og derfor søger vi nye initiativrige kolleger med erfaring inden for revision.

Søger du et job med høj faglighed, stor arbejdsglæde og gode udviklingsmuligheder? Så har vi det rette job til dig.

 

Dine arbejdsopgaver vil omfatte revision af forretningsgange og interne kontroller, revision af projektregnskaber samt revision af kommunernes og regionernes årsregnskaber.

Herudover vil du få en unik mulighed for at præge BDO’s interne udvikling. Vi er i gang med at skifte i vores revisionsværktøj, hvorfor det vil være en oplagt mulighed for dig at være med i denne udvikling, og dine input og evt. løsningsforslag vil blive værdsat.

Du vil blive en del af BDO’s afdeling for Offentlig Revision, som består af nogle af landets førende eksperter indenfor dette område, men hvor vi møder hinanden og vores kunder i øjenhøjde. I BDO har vi et motto, der hedder ”indlevelse skaber udvikling”, som alle arbejder under. Vi arbejder som udgangspunkt ud fra vores kontor i Aarhus og i Aalborg, men bor du et andet sted i landet skal det ikke afholde dig fra at søge.
 

Faglige kompetencer

  • Du har erfaring med revision.
  • Du er cand.merc.aud. eller i gang.
  • Du har fokus på udviklings- og løsningsmuligheder for kunderne.
  • Erfaring med offentlig revision er ikke en forudsætning.

Personlige kompetencer

  • Du tænker i udvikling for kunderne, BDO og dig selv.
  • Du er god til at kommunikere og skabe relationer.
  • Du trives i en travl hverdag i samarbejde med både erfarne og yngre medarbejdere.
  • Du kan bevare overblikket, når det går rigtig stærkt.
  • Du er fagligt nysgerrig og opsøgende i forhold til at erhverve ny viden.

Vi tilbyder

I BDO er det vores fornemmeste opgave at motivere og involvere dig som medarbejder og skabe et dagligt arbejdsmiljø, der er præget af åbenhed og respekt. Du bliver derfor del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel har høj prioritet. Samarbejdsformen er uformel, og du får stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver både i det daglige og på længere sigt.

Vi vil være de bedste til det, vi laver, og derfor har vi høje forventninger til dig. Vores mål er, at du oplever gode karrieremuligheder og en fleksibel karrierestruktur. For at sikre understøttelse af vores overordnede strategi såvel som udvikling af de lokale kontorer har vi vores eget uddannelsescenter ”BDO Academy”, som er en stor styrke for din udvikling.

 

Send os din ansøgning – allerede i dag

Fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores kontor. Vi indkalder til samtaler løbende og håber på, at den rigtige nye kollega kan tiltræde hurtigst muligt.

Hør mere om stillingen, kontakt Jan Hansen på 24 29 50 29. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvorfor du har lyst til at blive en del af BDO.

 

Ugentlig arbejdstid

Fuldtid.
 

Ansættelsesstart

Snarest muligt.
 

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet vores nye kollega.

 

BDO betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer alle – uanset køn, alder, livsstil, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at søge stillingen.

Læs mere om os på www.bdo.dk

Ansøg
Del i dit netværk
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Jan Hansen Partner, registreret revisor
Jobområde: Offentlig Revision
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: Snarest
Kontor: Aarhus, Aalborg
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Kystvejen 29
8000 Aarhus C
CVR: 20222670
Powered by Emply