Forestil dig situationen
Nogle måneder, måske endda nogle uger, efter at du startede som revisor hos BDO, mødes du med nogle venner. De spørger ind til dit nye job, og hvordan det er hos BDO? Du svarer, at du blev mødt med et venligt smil, da du trådte ind over dørtærsklen. Du kom igennem BDO’s spændende historie, og kunne mærke, hvordan formålet om at ”være mennesker, der hjælper andre mennesker med at realisere deres drømme” er bærende i alt, BDO gør. Du fortæller passioneret videre om den gode og hjælpsomme omgangstone på kontoret, og så husker du selvfølgelig også at nævne den lækre frokostordning med både kolde og varme retter. Du kan virkelig mærke, at BDO har gjort noget ud af din onboarding, så du får den bedst mulige start, hvor du hurtigt får ansvar for egne kunder og spændende opgaver.
Du bliver en del af Odense-teamet, som består af 70-80 dygtige og passionerede medarbejdere. Teamet arbejder primært med små og mellemstore virksomheder, men har derudover også en kundeportefølje med større koncerner.
Om jobbet
Din faglighed skal være i orden, og du er dygtig til at udføre revisions- og rådgivningsopgaver for små- og mellemstore virksomheder. Vi ser det som en fordel, hvis du også har erfaring med at fungere som ledende revisor på revisionsopgaver for mellemstore virksomheder, men det er ikke et krav. Hvis du har viljen og ambitionerne, så har vi værktøjerne og lysten til at udvikle dig og gøre dig bedre.
Du vil fungere som ledende revisor og kundens daglige kontaktperson, som du både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger vil servicere med værdiskabende rådgivning inden for revision og regnskab. Foruden sparring fra dine dygtige kolleger, er det også muligt at søge assistance hos en af BDO’s specialafdelinger.
Vi møder vores kunder i øjenhøjde, og derfor er det vigtigt, at du trives med de faglige udfordringer, der går hånd i hånd med en tæt kundekontakt. Vi hjælper vores kunder med at navigere mod det, der skaber størst værdi for dem og deres virksomhed, og det stiller krav om engagement og stor ansvarlighed i jobbet.
Om dig
Vi forestiller os, at du har minimum 3 års erfaring med revision/regnskab/skat. For at du kan sætte dig godt ind i kundens udfordringer, ser vi gerne, at du har en HD-R, cand.merc.aud. eller anden relevant uddannelse og desuden er interesseret i at lære.
Derudover har du:
Vi tilbyder
Spørgsmål til jobbet?
Nu har vi fortalt dig lidt om, hvorfor du skal vælge os, og nu vil vi meget gerne høre mere om dig. Fortæl os hvem du er, hvad du står for og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores kontor.
Hør mere om stillingen, kontakt Director Ann Riis på telefon +45 22 12 76 77 . Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvorfor du har lyst til at blive en del af BDO.
I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede i din ansøgning. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.