Revisor til Forsyning, der er klar på stort ansvar

Initiativrig og fagligt stærk revisor med erfaring indenfor revision af mellemstore virksomheder og koncernrevision, søges til BDO.

Søger du et job med høj faglighed, stor arbejdsglæde og gode udviklingsmuligheder? Så har vi det rette job til dig.

BDO’s forsyningsafdeling er i rivende udvikling. Vi har fået mange nye kunder og får løbende mange større rådgivningsopgaver. Derfor søger vi nye kolleger med stor erfaring inden for revision. Kunderne er underlagt årsregnskabsloven samt særlovgivning indenfor forsyningssektoren.

Du vil blive kundeansvarlig fra start, hvor kunderne primært vil være mellemstore virksomheder etableret i en koncernstruktur. Dine arbejdsopgaver vil omfatte revision af forretningsgange og interne kontroller, revision af årsrapporten, assistance med udarbejdelse af regnskaber samt koncernregnskaber og assistance med skatteopgørelser, herunder også sambeskatningsopgørelser.

Derudover vil du få mulighed for at assistere med en lang række rådgivningsopgaver for forsyningskunderne. Rådgivningsopgaverne vil bl.a. omfatte optimering af reguleringsregnskab, sammenlægninger eller adskillelse, finansiering samt budgettering – altså stort set alt inden for økonomioptimering.

Herudover vil du få en unik mulighed for at præge BDO’s interne udvikling. Vi står overfor et skifte i vores revisionsværktøj, hvorfor det vil være en oplagt mulighed for dig at være med i denne udvikling, og dine input og evt. løsningsforslag vil blive værdsat.

Du vil blive en del af BDO’s forsyningsafdeling, som består af nogle af landets førende eksperter indenfor forsyningssektoren, men hvor vi møder hinanden og vores kunder i øjenhøjden. I BDO har vi et motto, der hedder ”indlevelse skaber udvikling”, som alle arbejder under. Vi arbejder som udgangspunkt ud fra Aarhus, men bor du et andet sted i landet skal det ikke afholde dig fra at søge.

Faglige kompetencer
  • Du har mere end fire års erfaring med revision.
  • Du er cand.merc.aud. eller i gang.
  • Du har fokus på udviklings- og løsningsmuligheder for kunderne.
  • Du har erfaring som ledende revisor på revisionsopgaver og meget gerne erfaring med koncernrevision og koncernregnskaber.
Personlige kompetencer
  • Du tænker i udvikling for kunderne, BDO og dig selv.
  • Du er god til at kommunikere og skabe relationer.
  • Du trives i en travl hverdag i samarbejde med både erfarne og yngre medarbejdere.
  • Du kan bevare overblikket, når det går rigtig stærkt.
  • Du er fagligt nysgerrig og opsøgende i forhold til at erhverve ny viden.
Vi tilbyder dig
I BDO har vi højt til loftet med plads til personlig og faglig udvikling, og medarbejdertrivsel har høj prioritet. I vores strategi ’Indlevelse skaber udvikling’ sætter vi fokus på dialogen med kunden og den værdiskabende rådgivning og revision. Vi vægter balance i arbejdslivet højt og ved, at vi lykkes sammen, når vi er dygtige og dedikerede. Vi har blik for at tænke i helheder, og vi sætter respekt og relationer til kunden og det gode samarbejde højest.

For at sikre understøttelse af vores overordnede strategi såvel som udvikling af de lokale kontorer, har vi vores eget uddannelsescenter BDO Academy. Derfor har du mange muligheder i BDO, hvad enten du ønsker at videreuddanne dig eller blive dygtigere på samme niveau. Vi vil være de bedste til det, vi arbejder med. Derfor har vi også høje forventninger til dig. Vores mål er, at du oplever gode karrieremuligheder og en fleksibel karrierestruktur, der passer til dit temperament og dine ønsker.
 
BDO tilbyder desuden pensionsordning, en lang række medarbejdergoder og rabatordninger samt en attraktiv lønpakke, som forhandles individuelt.
 
Vores kontorer i Aarhus er præget af en venlig og uformel omgangstone, og der er ikke langt fra idé til handling.

BDO i Aarhus er en del af BDO Danmark, der har 32 kontorer fordelt over hele landet, og dermed har vi et stort fagligt netværk med mulighed for at trække på aktuel viden og kompetencer fra bl.a. vores specialafdelinger: Skat, Moms, Advisory med Consulting og Risk Assurance samt Corporate Finance. Du bliver derudover en del af det internationale BDO-netværk, hvilket vil være med til at give dig ekstra faglig tyngde.

Er du vores nye kollega?
Har du lyst til nye, faglige udfordringer i et af Danmarks førende rådgivnings- og revisionshuse?

Send os din ansøgning med dit CV via denne side og fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være vores nye kollega.

BDO betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer alle – uanset køn, alder, livsstil, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at søge stillingen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner, Peter Damsted Rasmussen på telefon 41 89 04 48.
 
Vi indkalder løbende til samtaler.

Læs mere om os på www.bdo.dk
 
Ansøg
Del i dit netværk
Frist: Snarest muligt
Kontaktperson:
Peter Damsted Rasmussen Partner, statsautoriseret revisor
Jobområde: Offentlig Revision
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: Snarest muligt
Kontor: Aarhus
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Kystvejen 29
8000 Aarhus C
CVR: 20222670
Powered by Emply