Er du nysgerrig på kommunikation, marketing, events og digitale værktøjer? Og har du lyst til et studiejob, hvor du får indsigt i mange forskellige områder i en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Markets & Communications hos BDO.
Om jobbet
Som studentermedhjælper bliver du en del af BDO's Markets & Communications-afdeling, hvor du får en varieret arbejdsdag med opgaver på tværs af marketing, kommunikation, events og læring.
Måske har du allerede en idé om, hvilken retning du gerne vil gå. Måske er du stadig ved at finde ud af det. Uanset hvad får du mulighed for at prøve kræfter med flere forskellige områder og opbygge erfaring, som kan hjælpe dig med at finde din vej.
Den ene dag skriver du indhold til hjemmesiden, hjælper med en kampagne eller finpudser en præsentation. Den næste er du med til at planlægge et webinar, koordinere et arrangement eller opdatere digitalt læringsindhold. Undervejs bidrager du til alt fra kommunikationsopgaver og AI-initiativer til de praktiske opgaver, der får hverdagen til at hænge sammen.
Du får ansvar for dine egne opgaver, men står aldrig alene med dem. Tværtimod bliver du en del af et team, hvor sparring, samarbejde og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Hvem er du?
Du behøver ikke komme med erfaring inden for alle områder. Måske har du prøvet kræfter med kommunikation, marketing eller events gennem dit studie, et studiejob eller frivilligt arbejde. Måske er du bare nysgerrig på området og har lyst til at lære mere.
Vi forestiller os, at du:
Hvad får du hos os?
Vi tilbyder et studiejob, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med forskellige områder inden for kommunikation, marketing, events og læring. Du bliver en del af et team, der arbejder bredt med marketing, kommunikation, events og læring, og hvor hjælpsomhed, sparring og godt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Du får blandt andet:
Kort om BDO – resten skal opleves
BDO er en af Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder med over 1.700 medarbejdere fordelt på 34 kontorer i Danmark og ét i Grønland. Vi er en del af det globale BDO-netværk med mere end 120.000 medarbejdere i 166 lande, hvilket giver os et stærkt internationalt perspektiv og adgang til omfattende specialkompetencer.
Ønsker du at lære mere om BDO? Læs mere her.
Hos BDO tror vi på, at arbejdsglæde og faglig udvikling går hånd i hånd. Vi tilbyder fleksible rammer og målrettet kompetenceudvikling gennem bl.a. BDO Academy, så du kan forme din karriere i den retning, der passer til dine ambitioner.
Praktisk
Stillingen er på cirka 12-15 timer om ugen med arbejdsplads på vores kontor i Aarhus. Vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder og studiebelastning.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler i uge 39.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Inger Borch Selmer (ibh@bdo.dk).