Lønkonsulent med Lessor-erfaring til BDO
Vil du arbejde med løn i et ambitiøst og fagligt miljø, og har du erfaring med lønsystemet Lessor? Så er du måske vores nye lønkonsulent i BDO.
Hvis du har lysten og viljen, kan du blive en del af en afdeling i udvikling med dygtige kolleger, der understøtter din faglige og personlige udvikling. Du får en central rolle i vores fortsatte vækst, hvor din erfaring og dit engagement bliver vigtige bidrag til både teamets og kundernes succes.
Dit job som lønkonsulent i BDO
Du får din daglige gang på et af vores kontorer i Aalborg, Aarhus eller København, hvor du – uanset lokation – bliver en del af et tæt socialt og fagligt miljø.
I rollen får du en todelt funktion, hvor du både indgår i teams på nogle af vores større lønkunder, og samtidig får ansvar for din egen portefølje af mindre lønkunder. Du kan derfor se frem til spændende opgaver, der både løses i teams og med selvstændigt ansvar.
Eksempler på arbejdsopgaver
- Lønadministration med primært fokus på Lessor
- Lønkørsel og kvalitetssikring af løndata
- Ansvar for egen kundeportefølje
- Opsætning og optimering af lønsystemer
- Udarbejdelse af lønrapporter og afstemninger
- Rådgivning af kunder inden for payroll og lønprocesser
Ønskelisten
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start, men vi forestiller os, at du har flere af følgende kvalifikationer:
- Erfaring med lønadministration
- Erfaring med lønsystemet Lessor (krav)
- Erfaring med lønadministration, gerne inden for konsulentbranchen
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt
- Trives både med teamarbejde og selvstændigt ansvar
- Faglig nysgerrighed og lyst til at udvikle dine kompetencer
- Kan kommunikere professionelt på dansk og gerne engelsk
Hvad tilbyder vi dig?
Du bliver en del af en arbejdsplads med høj faglighed, en uformel omgangstone og et stærkt kollegialt sammenhold. Samtidig får du et solidt fagligt bagland og specialiserede kolleger, som du kan sparre med i hverdagen.
Vi har fokus på din faglige udvikling og giver dig mulighed for både kompetenceudvikling og specialisering inden for payroll. Derudover tilbyder vi pensionsordning, attraktive medarbejdergoder samt et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og work-life balance, ligesom du løbende vil indgå i videndeling med kolleger på tværs af organisationen
Kort om BDO – resten skal opleves
BDO har 35 kontorer i Danmark samt ét i Grønland og mere end 1.800 medarbejdere. Samtidig er vi en del af et internationalt netværk med aktiviteter i 169 lande og over 95.000 medarbejdere globalt.
Send os din ansøgning allerede i dag
Nu har vi fortalt lidt om, hvorfor du skal vælge os – nu vil vi meget gerne høre mere om dig.
Vi indkalder til samtaler løbende og håber at byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Sune Momme Jeppesen på SUJEP@BDO.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
I BDO arbejder vi aktivt med at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede i din ansøgning. Dette er ét af vores initiativer for at sikre en inkluderende arbejdsplads med lige muligheder for alle.